I 1822 vakte en kvinde fra København international opmærksomhed, da kirurgen Johan Herholdt skrev om en hende, der i folkemunde blev kendt som “Synålejomfruen”. Synålejomfruen hed Rachel Hertz og blev indlagt på Det Kongelige Frederiks Hospital, da hun havde smerter i underlivet, lammelser og kramper. Herholdt undersøgte en svulst på hendes krop, der viste sig at indeholde en synål. I en periode måtte kirurgen fjerne flere hundrede nåle fra synålejomfruens krop. Herholdt havde den teori, at Rachel havde slugt nålene, mens andre læger kom med den teori, at nålene simpelthen voksede ud af hendes krop. Rachel var meget kvik, lærte sig selv at læse og skrive latin og fungerede i en periode som videnskabelig assistent, men det lykkedes ikke lægerne at finde ud af årsagen til hendes lidelse. Et par år efter blev Rachel anbragt hos en skomagerfamilie. Her blev det afsløret, at hun selv havde indført nålene i kroppen, og først efter huden var helet, begyndte hun at klage over smerter. Rachel blev anklaget for bedrageri, men dronningen gik i forbøn for synålejomfruen, og hun slap for straf.
Kilde: Erik Henriques Bing. Evighedens hus. Forlaget Tågaliden 1997 & https://lex.dk/Syn%C3%A5lejomfruen