I midten af 1500-tallet fangede et par fiskere et underligt væsen i Øresund. Væsenet var 4 alen langt (ca. 2,5 meter) og havde et menneskelignende hoved med en munkekrans. Derudover var det svøbt ind i noget, der lignede en munkekappe. Dyret blev herefter ført til København og vist frem for Christian 3. Folk havde ikke set sådan et dyr før, og man kom derfor med den teori, at der måtte være tale om en sømunk, altså en munk der levede i havet. Kongen fik sømunken sat ud i slottets voldgrav, hvorefter han forsøgte at tale til den. Sømunken svarede dog ikke, men skulle have udstødt nogle klagende suk. Herefter forsøgte nogle præster at tale til den på græsk og latin, men den svarede ikke. Tre dage senere døde sømunken og fik herefter en pæn begravelse. Først i midten af 1800-tallet kunne zoolog og naturforsker Japetus Steenstrup komme med den konklusion, at sømunken højst sandsynligt havde været en tiarmet blæksprutte
Kilde: Kaare Johannessen. Mørkets skabninger. Turbine 2021 & Bengt Holbek og Iørn Piø. Fabeldyr og sagnfolk. Politikens Forlag 1979.