Kategorier
Højtider

En fejl blev til en juletradition

Har du snakket med julemanden? I 1955 indrykkede det amerikanske detailhandels- og postordrefirma Sears Roebuck & Co. en reklame i en avis i Colorado Springs om, at børn kunne ringe og tale med julemanden. Avisen havde dog trykt det forkerte telefonnummer, så i stedet for at tale med julemanden fik børnene fat på millitærenheden NORAD (North American Aerospace Defense Command).Oberst Harry Shoup, der passede telefonen, blev en kende forvirret, da han modtog et opkald fra en 6-årig dreng, der ville tale med julemanden. Shoup påtog sig hurtigt rollen som julemand og fik også sine soldater til at lege med, så børnene altid kunne få fat på julemanden. Fejltagelsen førte til, at NORAD fik ideen til at lave en platform og et callcenter, så børn kunne følge julemandens rute verden rundt. Til tider har de amerikanske præsidenter også hjulpet NORAD med at tage telefonen, når børnene ringede ved juletid. Harry Shoup døde i 2009, 91 år gammel, og på hans gravsten står der “Santa colonel”.

Kilde: https://www.washingtonpost.com/history/2018/12/24/child-calling-santa-reached-norad-instead-christmas-eve-was-never-same/ & https://abc7.com/post/how-newspaper-misprint-turned-norads-santa-tracker/448262/