Det var ikke kun fra navnelovens ændring i 2006, at man blev kreativ med børnenavne. I 1700- og 1800-tallet var der også nogle opfindsomme – eller uopfindsomme – forældre, som fandt på utraditionelle navne. I 1700-tallet viste en spørgeskemaundersøgelse, at der fandtes navne som Gudshær, Christ-Brud, Mangelus, Pinsedag og Påskedag, og efter Københavns bombardement i 1807 blev fem børn fx døbt Bombardus eller lignende. På samme måde måtte overkrigskommisær Peter Aagesens datter lide under begivenheden – hun blev navngivet Bellona Bombardine. Bellona er afledt af det latinske ord ‘bellum’, som betyder krig.
Kategorier
