Den 27. december 1890 blev der i Vor Frue Kirke i København afholdt begravelse for skuespillerinde Johanne Luise Heiberg. Under ceremonien faldt fru Heibergs gamle ven fra balletskolen, den pensionerede solodanser Ferdinand Hoppe, død om. Teaterhistoriker Robert Neiiendam skrev “Hendes Bortgang bevægede Tusinder. Alle havde noget at mindes eller sige Tak for. Gribende var det, at en af de sidstlevende af Kammeraterne fra Balletskolen, Solodanser Ferdinand Hoppe, døde i Kirken ved hendes hvide Kiste.”
Kilde: Robert Neiiendam. Johanne Luise Heiberg. Lindhardt & Ringhof, 2007.
